Personale i KC og KC’ens udvikling
Af: Tommy Cassøe
Som følge af luftværnsloven fra 1938 påhvilede det politiet i de store og mellemstore byer af oprette en centralhovedkommamdo beder kendt som en kommandocentral. Denne KC havde for det meste til huse i et par lokaler på den lokale politistation og var døgn bemandet af den vagthavende betjent, som for uden hans normale gøremål, også skulle tage imod luftværns-meldinger. Hvis en melding om “luftværnstilstand” indløb, skulle vagten kontakte luftværnschefen (politimesteren) og hvis luftværnstilstanden blev til en flyvervarsling blev det ikke-vagthavende politi personale tilkaldt for blandt andet at passe kommandocentralen.
I 1939 kom de første sparsomme retningslinjer om indretningen af kommandorum. Nu skulle kommandocentralen oprettes i et springstyk-sikkert Kælderrum, med gassluse og gastætte døre og foruden kommandorum og melderum skulle der være hvile- og opholdsrum og helst også et toilet.
På tros af de ny retningslinjer blev der kun i ganske få byer oprettet en KC af denne type.
I 1939-40 var der stor frygt for overflyvning af dansk luftrum og måske krigshandlinger på dansk jord, hvilket medførte at man med meget stor hast opførte midlertidige kommandocentraler i et støre antal byer end hidtil. Disse byer var for de flestes vedkommende beliggende i Vestjylland da det jo var her de fleste overflyvningerne ville være.
Den 9. april 1940 blev Danmark besat og politiet og luftværnet fik meget travlt allerede den 10. april blev 6000 CB-politi-pligtige fra årgangen 1936-38 genindkaldt til tjeneste over hele landet. De skulle gøre tjeneste på følgende områder:
1) døgnvagt i kommandocentralerne.
2) vagt på observationsposterne.
3) ordonnanstjeneste.
4) tilsyn med mørklægning.
5) patruljering, bevogtning m.v.
CB-politiet var rygraden i meldingstjenesten og var derfor det eneste mandskab (foruden det lokale politi) i kommandocentralen døgnet rundt. En CB’er havde vagt 8 timer i døgnet og var for det meste indkvarteret hos private i den by hvor de gjorde tjeneste.
Nu gik det stærkt med af få oprettet kommandocentraler af den nye type som for det meste var placeret i kælderen på den lokale politistation.
I starten havde mandskabet overhoved ingen erfaring i hvordan meldesystemet skulle fungere, ud over den sparsomme træning som de havde fået på CB uddannelsen eller Div. Kurser. I 1941 startede man på enlige melede øvelser en gang i måneden og øvelserne omfattede alle distriktskommandoer, KC’er og stationer i hele landet. Øvelserne var meget mono tome og kedelige for personalet, vis moral var stærkt faldene. I 1942 afholdte man en ny form for øvelser nemlig samlede luftværnsøvelser, og disse øvelser omfattede kun de enkelte luftbeskyttelsesområder men til gengæld var alt luftværnspersonel, politi, kommunale instanser og brandvæsnet samt den lokale befolkning med i øvelserne.
Af disse øvelser som var meget realistiske, og naturligvis de rigtige ulykker fik man meget store erfaringer og der blev lavet nye retningslinjer for meldingstjenesten. Mange KC’er landet over blev bygget om, udvidet eller store ændringer i kommandogangen blev foretaget pga. Af disse øvelser. Den ny indhøstede erfaring viste også, at der var stor brug for CB-betjente andre steder, derfor tilbød D.K.B. (Danske Kvinders Beredskab) og spejdernes hjælpekorps (som begge var frivillige organisationer)
Deres hjælp i KC’en som telefonister og ordonnanser derved kunne der frigøres CB-betjente til andre formål. Denne ordning blev brugt i mange byer.
Den politiløse tid
Den 19. september 1944 var en sort dag for luftværnet, den dag blev det danske politi og hele CB-organisationen (med undtagelse af CBU-kolonnerne) opløst og alle luftværnets funktioner blev øjeblikkelig standset og alle KC’er blev lukket og mandskabet tog hjem.
De følgende dage blev der ført kraftige forhandlinger mellem statens civile luftværn og tyskerne om hvor vit luftværnet kunne genoprettes. Samtidig blev der oprettet små frivillige luftværnsgrupper rundtom i byerne.
Den 27. september blev sirenevarslingen genoptaget efter en afstemning blandt det tidligere CB-mandskab som på frivillig basis genoprettede varslingstjenesten.
Den 29. september blev hele luftværnet genoprettet med undtagelse at CB-politiet som var nedlagt. CB-betjentene blev fordelt på de øvrige tjenestegrene med undtagelse af det mandskab som sad i kommandocentralerne de havde fået nyt navn nemlig CB-KC (CB-kommando-centraltjenesten) og det øvrige CB-mandskab havde ændret navn fra CB-tjeneste (Civil Beskyttelses-tjeneste) til LB-tjeneste (Luft Beskyttelsestjeneste). Værget som luftværnschef overgik nu fra politimesteren til borgmesteren eller sognerådsformanden.
Tiden efter den 19. september 1944 og helt frem til befrielsen var svær for luftværnet, for tyskerne anså hele luftværnsorganisationen som en camoufleret modstandsorganisation og det medførte hyppige razziaer i kommandocentralerne, anholdelse af ledere, beslaglæggelse af materiel og lokaler og andre overgreb som gjorde personalet utrygge ved arbejdet.
Herover er der en tegning over de rum der som minimum skulle være i en kommandocentral nemlig, et kommandorum, et melderum og et mandskabs- og hvilerum for ordonnanser.
Fortsættes i næste nr. af medlemsbladet.