Varslingstjenesten!
VARSLING AF CIVILBEFOLKNINGEN MOD LUFTANGREB!
Anden del flyvarslingstjenesten
Flyvarslingstjenesten har til opgave at varsle civilbefolkningen i større bebyggede områder mod luftangreb.
I henhold til foreliggende bestemmelser om samarbejdet mellem civilforsvaret og forsvaret har civilforsvaret ansvaret for varslingen af civilbefolkningen mod luftangreb, medens forsvaret har ansvaret for tilvejebringelse af det hertil nødvendige varslingsgrundlag. Baggrunden herfor er, at flyvevåbnet til stadighed (også i fredstid) foretager overvågning af luftrummet over og omkring Danmark, og resultaterne af denne overvågning benyttes til varslingsformål af civilforsvaret, der herved undgår selv at skulle stille et overvågningsapparat på benene.
Flyvevåbnets oplysninger om luftvirksomheden over og omkring Danmark tilvejebringes på to måder, dels via radaranlæggene, dels via luftmeldeposterne.
Civilforsvaret har to flyvarslingscentre, et operativt og et alternativt center, der er etableret i forsvarets kontrol- og varslingscenter. Det operative flyvarslingscenter er det center, hvorfra varslingstjenesten på det pågældende tidspunkt af situationen bestrides. Civilforsvarets varslingspersonel er endvidere placeret i militære lavvarslingscentraler.
Radarstationerne kan imidlertid ikke med sikkerhed observere de meget lavtgående fly, og rapportering om sådan flyvirksomhed vil derfor i en krigssituation blive foretaget fra flyvevåbnets luftmeldeposter, der i et antal af i alt 384 og med en afstand på ca. 20 kilometer mellem hver post er fordelt over landet. Disse poster har til opgave et foretage visuelle iagttagelser om indflyvende fly i lav højde og derefter rapportere iagttagelserne til et af flyvevåbnets 8 luftmeldedistrikter. Oplysningerne modtages og behandles her i de såkaldte lavvarslings-centraler, hvorfra de går videre til de førnævnte kontrol- og varslingscentraler. (Luftmeldeposterne indgår endvidere i civilforsvarets nedfaldsvarslingstjeneste, idet posterne (ca. 300), til hvilke der er udleveret intensitetsmålere, skal afgive oplysninger om observerede A-eksplosioner samt foretage radioaktivtsmålinger).
Ved central varsling udgives varslingsordren af særligt uddannet civilforsvarspersonel, der opholder sig i forsvarets kontrol- og varslingscentral og som baserer varslingsordren på de i centralen foreliggende oplysninger om, at formodede fjendtlige fly eller missiler befinder sig inden for en vis afstand fra dansk territorium med kurs mod dette. Ad et telefonledningssystem med kredsløb, der udelukkende er til rådighed til dette formål, og ad et radiovarslingsnet går ordren samtidig og direkte til varslingstelefonisterne ved sirenekommandoskabene i samtlige kommunale kommandocentraler, hvorefter sirenerne inden for det eller de truede varslingsområder omgående sættes i gang.
Ved regional varsling udgives varslingsordren af særligt uddannet civilforsvarspersonale, der opholder sig de militære lavvarslingscentraler. Sådan varsling gives for luftaktivitet, der ligger under den højde, hvori den kan observeres af radaranlæggene samt i tilfælde, hvor forsvarets kontrol- og varslingscentraler ikke er funktionsdygtige, og i øvrigt efter samme kriterier som ovenfor anført. Ordren afgives via et specielt elektrisk kommandoanlæg til pågældende CF-region, der straks alarmere det af varslingen berørte område.
På grundlag af de modtagende varslingsordrer iværksættes sirenealarmeringen, der omfatter:
Luftalarm der markeres ved et sirenesignal bestående af en stigende og faldende tone i 1 minut og som tilkendegiver, at der er umiddelbar fare for angreb.
Faren forbi der markeres ved et signal, bestående af en konstant tone af et minuts varighed, og som tilkendegiver, at der ikke længere skønnes at være fare for luftangreb.
Sirenesignalet luftalarm betragtes som en henstilling til befolkningen om straks at søge nærmeste beskyttelsesrum og forblive dér, indtil afvarsling foretages.
Civilforsvaret vil naturligvis søge at give befolkningen rimelig tid til at opnå dækning, inden et luftangreb sætter ind, men landets beliggenhed i forbindelse med de moderne fly’s hastighed sætter ret snævre grænser for det tidsrum, der kan forventes at forløbe fra alarmering til eventuel angreb. Det tidsrum, der tilstræbes givet befolkningen til at søge beskyttelsesrum, andrager 5 minutter. Denne frist vil i de fleste tilfælde kunne overholdes, hvor talen er om fly, der observeres på forsvarets radaranlæg, men den lader sig selvsagt ikke opfylde, hvor fly er startet fra baser i umiddelbar nærhed af Danmark. Ved indflyvning af fly i lav højde under radardækningen vil de tilstræbte 5 minutter fra varsling til angreb heller ikke kunne gives befolkningen, idet luftmeldeposterne først kan forventes at observere fly, når disse befinder sig 9 – 10 kilometer fra kysten. Da der yderligere må regnes med nogen tid til luftmeldepostens indrapportering, vil det i sådanne situationer medføre, at kystbyer, hvor fjendtlig indflyvning finder sted, ikke får givet sirenesignal forud for et angreb. Enhver form for angreb må da være signal til befolkningen om at søge dækning.
I sådanne uvarslede situationer kan den stedlige politimyndighed – hvor hensynet til befolkningens sikkerhed kræver det – på egen hånd iværksætte luftalarm – den såkaldte lokale varsling.
Civilforsvarets højskole 1981
Vidste du? –
Hvis et fly starter fra luftbaser der ligger 60 kilometer fra Danmark, og der regnes med en flyvehastighed på 1200 kilometer i timen, vil der således kun gå 3 minutter fra flyet er startet, til det er over Danmark. Da der yderliggere må regnes med ca. 1 minut til varslingsgrundlagets tilvejebringelse og bearbejdelse, vil der i dette tilfælde kun forløbe 2 minutter fra luftalarm, til det eventuelle angreb kan sættes ind mod angrebsmål i yderkanten af visse varslingsområder.