Sirenekommandoskabet

SIRENEKOMMANDOSKABET

Af Tommy Cassøe

I 1935 udkom den såkaldte ”Gaskommission” med en betænkning omhandlende varsling af civil befolkningen i tilfælde af krig. Forslagene blev dog aldrig taget til efterretning. Først da Statens Civile Luftværn blev oprettet i 1938 kom der skub i sagerne. St.c.l. oprettede et 3-mands arbejdsudvalg der skulle undersøge hvilke varslingsapparater der var bedst egnet. Inden udvalgets arbejde var færdigt, havde flere danske og udenlandske virksomheder (såsom danske ”Dansk industri Syndikat A/S”, ”A/S Gasacumolator”, svenske ”L.M. Ericsson A/S” og tyske ”Siemens Elektricitets A/S”) lavet tilbud om varslingssystemer, og disse systemer blev afprøvet. Men i september 1938 var den udenrigspolitiske situation så anspændt at St.c.l. indkøbte 53 luftværnssirener af DISA (Dansk Industri Syndikat A/S) og opsatte en del af dem i byerne København 27 stk., Fredericia 3 stk., Århus 5 stk., Ålborg 4 stk. og Odense 5 stk.

Udvalget valgt i 1939 to typer sirener nemlig model E37 og model LS8 fra DISA, og arbejdet med opstilling af sirener begyndte i takt med leveringen af sirenerne. Udvalget udarbejdede også i 1939 de første retningslinjer om varsling og afvarsling af flyverangreb. I disse vejledning var det præciseret at sirenerne skulle aktiveres samtidig og helst via fjernstyring. Dette var imidlertid en svær opgave da der ikke fandtes et fjernstyringsapparat. På dette tidspunkt var der en sirenevagt stationeret ved hver sirene. Hans opgave var hurtigst muligt at aktivere hans sirene når han blev ringet op fra kommandocentralen.

Arbejdsudvalget begyndte i maj 1939 en række forsøg i samarbejde med KTAS (Kjøbenhavns Telefon AktieSelskab). Forsøgene gik ud på at fjernstyre 6 af de i København opstillede sirener via telefonnettet.

I forbindelse med et sireneforsøg den 3. juni 1939 skulle systemet stå sin endelige prøve. Fjernstyrings princippet blev godkendt, og man valgte igen virksomheden DISA til at designe et såkaldt sirene-kommandoskab. I januar 1940 havde man planlagt og bestilt delene til fjernstyring i 11 byer, nemlig Storkøbenhavn, Ålborg, Randers, Århus, Horsens, Vejle, Kolding, Odense, Fredericia, Esbjerg og Roskilde. Derefter gik turen til de byer der havde mere end 3 sirener, og endelig fik alle byer fjernstyring.

Statistik:

Antal sirener ved krigens afslutning:

Almindelig type (model E 37)                  521

Mindre type (model LS 8)                         71

Andre St.c.l. hørende sirener                    7

Militære sirener                                        21

Private sirener                                          49

I alt:                                                           669 stk.

Antal sirenekommandoskabe:

Model KT 187 (til 18 sirener)                   2

Model KT 127 (til 12 sirener)                   11

Model KT 67 (til 6 sirener)                       33

Model KT 47 (til 4 sirener)                       33

Model KT 27 (til 2 sirener)                       40

I alt:                                                           119 stk.

En politibetjent aktivere byens sirener fra sirenekommandoskabet.
Luftværnssirene model E37. der blev opsat over 500 stk. af denne type i Danmark.

De første sirenekommandoskab

DISA sirenekommandoskab model KT 67 fra 1940. Der kan tilsluttes 6 sirener til denne model.

Sirenerne kunne indkobles enkeltvis ved at trykke på de øverste knapper og over knapperne ses sirene kontrollamperne der lyser i takt med det afgivet sirenesignal. Oven på skabet sidder der en ringeklokke der ligeledes ringer i takt med sirenesignalet.

Der er to sirenesignaler på alle typer af skabe nemlig, ”ALARM” (Luftalarm) og ”AFBLÆS” (Faren forbi) sirenesignalerne udsendes ved at trykke på henholdsvis knappen ALARM eller knappen AFBLÆS. Typerne KT 27 og KT 47 er ikke automatiske derfor skal varslingstelefonisten selv sørge for at afbryde sirenesignalet efter ét minut.

Sirenesignalerne ALARM og AFBLÆS var jo ganske udmærket under besættelsen, men da Den Kolde Krig startede og atomtruslen kom, var man nød til at ”opfinde” endnu to sirenesignaler nemlig ”FORRAN” (Forvarsel for radioaktivt nedfald) og ”ALRAN” (Alarm for radioaktivt nedfald). Disse sirenesignaler kunne ikke aktiveres automatisk men skulle derfor aktiveres manuelt af varslingstelefonisten ved at trykke på knappen ”RESERVE” og holde den inde i 6 sekunder og slippe knappen i 17 sekunder og så fremdeles 6 gange i træk for signalet FORRAN. For signalet ALARN skulle knappen trykkes ind i 6 sekunder, ud i 15 sekunder, ind i 24 sekunder, ud i 15 sekunder, og ind igen i 6 sekunder. Hele sekvensen gentages en gang efter 45 sekunder. Denne fremgangsmåde gjaldt kun typerne KT 67, KT 127 og KT 187. på typerne KT 27 og KT 47 var der knappen ”AFBLÆS” der skulle bruges. Da disse to nye signaler blev indført i 1950 blev et stopur varslingstelefonistens bedste ven.

I nogle byer var det nødvendig at udvide antallet af sirener. Til det formål kunne man til en eller flere af sirenetilslutningerne på kommandoskabet tilslutte et underkommandoskab type CCU 2205 med plads til yderlig 5 sirener.

Billede fra varslingspladsen i Ålborg kommandocentral syd først i 1970’erne. Helt til venstre anes sirenekommandoskabet type KT 127. De to mørke kasser med hver 5 knapper er underkommandoskabe type CCU 2205 med plads til yderlig i alt 10 sirener.

Disse sirenekommandoskabe forblev i tjeneste fra 1940 og frem til slutningen af 1970’erne hvor systemet var så ned slidt og derfor behæftet med mange fejl. Civilforsvarsstyrelsen brugte derfor alt for mange penge på reparationer af skabene.

I 1975 nedsatte Civilforsvarsstyrelsen et lille udvalg der fik til opgave at udvikle et nyt og mere driftssikkert sirenekommandoskab. Det blev til sirenekommandoskab model 1975 som var en prototype der blev installeret i et lille antal kommandocentraler på Sjælland.

Sirenekommandoskab model 1975 med plads til 10 sirener, fra Birkerød KC.

Den nye prototype udmærkede sig ved at være fuldautomatisk. På skabets front er der 8 knapper og 2 kontrollamper. Fra oven til venstre er der en hvid kontrollampe der lyser når der er strøm til skabet. Under den er der en rød knap ”Prøve” der blev brugt til sireneprøven hver onsdag kl. 12:00. Derunder er der en blå knap ”Blokering” der bruges under øvelser, når den er trykket ind fungere skabet normalt bortset fra at sirenerne er blokeret så de ikke hyler. Derunder er der en gul kontrollampe ”Afgivet signal” der lyser i takt med et afgivet sirenesignal. Nederst er der en hvid knap ”Annullering” der bruges i tilfældet hvor et forkert sirenesignal er af givet, et tryk på knappen og programværket bliver nulstillet og klar til et nyt sirenesignal. Anden række foroven er der en rød knap ”Luftalarm”, og under den endnu en rød knap ”Afblæsning”. Under den er knappen ”Alarmsignal” der er signalet for ALRAN (Alarm for radioaktivt nedfald). De to nederste røde knapper er ekstra knapper er kan ”programmeres” til yderlig to forskellige nye sirenesignaler hvis det blev nødvendig i fremtiden.

Sirenekommandoskab model 1977 med plads til 10 sirener, fra Hjørring KC.

Da prototypen var blevet testet igennem et par år i de Sjællandske kommandocentraler og man havde fundet frem til den helt rigtige løsning blev det nye sirenekommandoskab model 1977 sat i produktion og installeret i alle kommandocentraler i Danmark i løbet af 1980’erne.

Den nye model 1977 havde ikke de helt store ændringer. På fronten havde man valgt at fjerne knappen ”BLOKERING” og en af de to ekstra signal knapper. Men de største ændringer er indeni hvor alle tilslutningsklemmerne blev flyttet op øverst i kassen og man havde også udviklet et mere drift sikkert programværk med microswitchs.

Programværk fra sirenekommandoskab model 1977.

De nye skabe var aktive fra starten af 1980’erne til 1992 – 94 hvor det nye varslingssystem blev indført.